Jeg skaber resultater i din virksomhed.      

Jeg hjælper med at og reducere virksomhedens kvalitetsomkostninger.


Reduktion af virksomhedens kvalitetsomkostninger

Kvalitetsomkostninger

For de fleste virksomheder vil det være lettere at reducere kvalitetsomkostninger end det er at øge salgsmargin med et tilsvarende provenu. Enhver besparelse udmønter sig direkte på virksomhedens bundlinje. Det øger tillige konkurrenceevne og kundetilfredshed.

Kvalitet, eller manglende kvalitet, er i mange virksomheder en betydelig omkostning. Omvendt er virksomheders forskellige kvalitetskontroller og andre kvalitets aktiviteter ikke omkostningsfrie. Det er derfor ikke løsningen at overdrive kontrol.

En væsentlig forudsætning for at reducere kvalitetsomkostningerne er at de til en vis grad kan måles eller kvantificeres. På den måde fås et overblik over de samlede omkostninger og dermed et reelt billede af hvorvidt de bliver reduceret.

Kvalitetsomkostninger kan opdeles i fire grupper.

1. Eksterne omkostninger.

Er de omkostninger der kommer når produktet er overdraget til kunden. Det kan være reklamationer, bod, rabatter grundet fejl og andre af kundernes omkostninger der dækkes på grund af manglende kvalitet.

De eksterne omkostninger er ofte de betydeligste. De har desuden den effekt, at vi taber goodwill og måske mister kunder.

2. Interne fejlomkostninger.

Er interne omkostninger, ved at kassere, reparere eller nedklasse produkter samt eventuelle omkostninger som skyldes leverandører men som ikke dækkes af disse.

De interne omkostninger er for produktions virksomheder også betydende. De vil desuden ofte påvirke virksomhedens leveringsevne negativt.

3. Kontrol omkostninger.

Det kan være indgangskontrol, proceskontrol i produktionen, slutkontrol samt eventuel kontrol i forbindelse med installation hos kunden.

Kontrol omkostninger er oftest linket direkte til eksterne omkostninger. Så mere kontrol reducerer de eksterne omkostninger. De interne omkostninger falder også, fordi fejl opdages tidligere. I modsætning til eksterne og interne omkostninger, er kontrol omkostninger forudsigelig.

4. Forebyggelse

Er de ekstra aktiviteter der gennemføres for at sikre kvaliteten af produktet. Det kan være levetidstest eller forskellige simulationer. Fælles er, at de ikke må være en absolut nødvendighed for at fremstille produktet.

Forebyggelse reducerer typisk problemer med et specifikt produkt. Det kan være: høj fejlrate, ustabilitet, ikke kompatibelt og tilsvarene.

Optimering af kvalitetsomkostninger.

Etablering af måling.

Når vi vil reducere kvalitetsomkostningerne, vil vi også gerne vide om vi har held med det. Derfor skal vi opstille målinger af de mest betydende omkostninger.

Målingerne skal være tilpasset den enkelte virksomhedstype. For nogle virksomheder udgør en ekstern fejl en fast omkostning, hvor den for andre kan have store variationer.

Tilsvarende vil være tilfældet for de interne omkostninger. Her bør vi medregne eventuelle omplanlægninger, kassation af overskud af andre varer, tab af kapacitet osv. Findes fejlen tidligt i forløbet, er omkostningen lavere fordi den så ikke tilføres mere værdi og eventuelle omplanlægning kan ske i bedre tid.

For kontrol omkostninger er det hensigtsmæssigt at lave en oversigt. Her vil omkostningen oftest være lønninger, men kan også være afskrivning på måleudstyr og forbrug af emner.

Forebyggelsesomkostninger kan eksempelvis være; leverandørevalueringer, afvigelsesbehandling, test i markedet og kvalitetsmøder.

Indsatsen

Hvis vi skiller de eksterne omkostninger i om de er opstået før eller efter at vi slap varen, kan vi bedre vælge en passende indsats. Er det efter vi slap varen, kan vi måske arbejde med forsendelsespartneren. Men udover det, peger meget tilbage på os selv.

De eksterne omkostninger kan vi selv direkte påvirke ved en forbedret slutkontrol, bedre emballering, anden forsendelsesmetode og lignende. Udover dette, er det min erfaring at de eksterne omkostninger falder, når vi arbejder med de interne omkostninger.

De interne omkostninger kan vi påvirke ved at fjerne/forebygge fejl, eller finde dem tidligere i forløbet. Her har valget at statistiske metoder stor indflydelse. Tester vi 100%, benytter stikprøver/AQL eller kontinuert/CSP prøvning eller en helt anden metode, eller blander dem.
Den bedste metode afhænger meget af fejlens systematik og om vi har mulighed for at teste og korrigere, efterhånden som emnerne bearbejdes.

De steder hvor vi laver kontrol, skal vi opsamle data om de fejl vi finder. Ud fra alanlysen af disse data, skal vi forsøge at forebygge eller reducere fejlmuligheden og måske ændre prøvning og statistisk metode.